Vores produktion

Æglæggere

Høns under
åben himmel

Vores hvide høner lægger dagligt en masse æg. Efterfølgende nyder de at kunne gå en tur udenfor, spise lucernegræs eller støvbade.

Æggene sælges i vores boder, som du finder nær vores gårde – f.eks. Ejsbølvej 65 og Nørskovgårdvej 18 i Haderslev.

Hvide høns på græs under åben himmel

Vores æglæggere har adgang til udeareal og lucernegræs.

Hverdag i hønsegården

Et roligt kig ind i hverdagen hos vores æglæggere.

Æg direkte
fra gården

I vores boder kan du købe friske æg hele ugen – nær gårdene i Haderslev.

Grøn ægbod med køleskab ved staldbygningen

Ægboden på Nørskovgårdvej 18.

Slagtekyllinger

Fra første dag
til færdigt kød

Vi har kyllinger fra klækning til slagt. Slagtekyllingerne befinder sig i moderne staldanlæg, og de leveres til et slagteri, som anvender hele kyllingen – sågar fødderne, der sælges til det asiatiske marked.

Slagtekyllingerne er meget CO₂-effektive, idet de kun bruger 1,5 kg foder for at lave 1 kg proteinrigt kød. En gris bruger 2,5 kg. Til oksekød bruges 22 kg.

Vores stalde opfylder de tyske kvalitetskrav, som er højere og strengere end danske regler og krav.

Kyllinger i lyst, moderne staldanlæg

Moderne staldanlæg med plads, lys og frisk luft.

Planteavl

Vi passer på jorden
og grundvandet

Vi dyrker vores arealer omkring Haderslev og passer på jorden og grundvandet. Alle vores dyr – og vi selv – drikker vandet, der via vores egne vandværker pumpes op fra under vores marker. Derfor er det vigtigt for os at udlede minimalt.

Vi dyrker præcisionslandbrug og tildeler gødning efter satellitfotos, så der gives efter behov og med optimal udnyttelse.

Vores planteproduktion anvendes til fodring af vores fjerkræ samt til brød- og maltproduktion – og raps til olieformål.

Skærme med tildelingskort og satellitfoto i traktorens førerhus

Tildelingskort fra satellitfotos styrer gødningen mark for mark.

Energiproduktion

2.200 solcellepaneler
på taget

På vores driftsbygninger har vi sammenlagt 2.200 solcellepaneler, som på en solskinsdag dækker vores samlede energiforbrug – og mere til.

Solcellepaneler på driftsbygningens tag med siloer i baggrunden

Solcellerne på driftsbygningerne ved gården.

Eget mølleri

Vi møller selv store dele af foderet til vores fjerkræ. Det sparer energi og unødig transport – og sikrer optimalt foder til vores dyr.

Mejetærsker og traktor høster korn til eget foder

Kornet fra vores egne marker bliver foder til fjerkræet.